Feriehus Millinge gamle skole
Vi tilbyder et ferieophold i de bedste rammer, og med højt til loftet. Vi har søgt en bolig hvor vores gæster kan møde det vi mener er gode ferieforhold. Ro og skønhed. Vi har ikke mange regler og der er plads til alle, børn og hunde.
Huset, som oprindeligt var vognport, skole lokummer og brændeskur er blevet renoveret over flere omgange. I år 2000 blev huset ramme omkring firmaet ”Den gamle skole” import og salg af legetøj
I år 2016 blev huset renoveret med bad og køkken, til sin nuværende form. Vi har søgt at gøre huset hyggeligt og romantisk, ved at bevare indvendigt bindingsværk, engelsk tapet, trægulve og trælofter.Der er et moderne toilet med brus og tekøkken med spiseplads.Man kan lave mad til en lille flok, uden stort besvær.
I haven er der plads til hund i snor. Der er en 20 meter lang svævebane til børn, som kan benyttes på eget ansvar.